Pre-race Academy/VW Scirocco Cup

– Få en ultimativ raceroplevelse på FDM Jyllandsringen

VW Scirocco, 240HK
VW Scirocco, 240 HK

Har du en racerkører i maven?

Ved denne hæsblæsende event får du for alvor muligheden for at afprøve dine evner indenfor motorsport. Fornem duften af brændt gummi, når du først sætter dig bag rattet i en VW Scirocco cup racer mens du nyder lyden af de spindende motorer når de køres fuldt ud.

Din dag i motorsportens tegn starter med en grundig undervisning i race sammen med et hold på op til 27 personer.
En professionel instruktør sætter jer ind i både teknik, bane, biler og sikkerhed. Herefter er der omklædning til køredragter, og I følges i pit.

I er 3 personer (eller mindre hvis i ønsker det) som deler en bil og I skal i fællesskab køre bilen til den bedste placering i feltet som tæller i alt 9 racere.

Der køres først en times træning med mulighed for coaching. Herefter en simuleret kvalifikation på en halv time. Det hele afsluttes med et eventrace på halvanden time med pitstop og alt hvad dertil hører af udfordringer i race simulering

Vinderne af arrangementet får pokaler med hjem. Det kræver ikke racerlicens, men blot lyst til at prøve kræfter med en racerbil og de udfordringer det kan byde på.

Alle kører får point i de forskellige dicipliner, og den kører som har flest point efter de 5 events vinder deltagelse i et racerlicens kursus med mulighed for erhvervelsen af et racerlicens.

Til eventen er der morgenmad og frokost og der er selvfølgelig forfriskninger i form af sodavand, vand, kaffe & the at sunde sig på undervejs. Når du har gennemført dagens program, får du et diplom som bevis på at du har kørt de hurtige biler.

Masser af benzin, fart og hestekræfter, der med garanti går direkte i blodet.